• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. Bruun

Oprindelig forfatter JSM Seneste forfatter FiSoe

Chr. Bruun, Christian Bruun, 1831-1906, dansk bibliotekar og historiker. Ansat ved Det Kgl. Bibliotek 1857-1901, fra 1863 som dets leder. Bruuns lange chefperiode er kendetegnet ved omfattende katalogiseringsarbejder og ved hans kamp for en ny, større og mere tidssvarende bygning; opførelsen skete først under hans efterfølger.

Chr. Bruun tog også initiativ til oprettelsen af Statsbiblioteket i Aarhus. Han iværksatte udarbejdelsen af dansk bibliografis hovedværk Bibliotheca Danica, en fortegnelse over al trykt dansk litteratur indtil 1830.

Chr. Bruuns egen forskning spændte vidt: bibliotekshistorie, 1700-tallets lærdomshistorie, Holberg, den tidlige enevælde og den danske marines historie.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Svane-Mikkelsen: Chr. Bruun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51613