Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antonio Panizzi

Oprindelig forfatter SSch Seneste forfatter Redaktionen

Antonio Panizzi, 1797-1879, italienskfødt britisk biblioteksadministrator og litterat. Forfulgt som deltager i de revolutionære bestræbelser for en samlet italiensk nation flygtede han i 1823 til England, hvor han fik asyl. Han ansattes i 1831 som bibliotekar ved British Museum og blev 1837 leder af afdelingen for trykte bøger; 1856-66 var han overbibliotekar og dermed hele museets øverste chef. Panizzi reorganiserede biblioteket totalt, hvorved han skabte et mønster for det moderne nationalbibliotek. Også fra sit eksil deltog han i den italienske frihedskamp. Se også British Library.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigrid Schacht: Antonio Panizzi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138168