Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Dumreicher

Oprindelig forfatter valdi Seneste forfatter Redaktionen

Carl Dumreicher, (1879-65), dansk bibliotekar og forfatter. Sideløbende med sit virke på Universitetsbiblioteket i København udgav han memoirelitteratur og sammen med Louis Bobé udgav han i 1915-16 trebindsværket Gemt og glemt. Minder fra gamle dage. I embeds medfør undersøgte han under 1. Verdenskrig udvalgte herregårdsbiblioteker.

Hans personlige kontakter med Georg Brandes, Holger Drachmann og Karl Larsen betød, at hele den Brandes'ske brevmasse blev gennemgået og registreret, hvilket også var tilfældet med de Drachmann'ske breve. For Karl Larsens vedkommende blev Dumreicher hans litterære eksekutor. Hans egen bogsamling tilfaldt Det Kongelige Bibliotek, hvor samlingen af forlagsbind 1800-1900 er bevaret som en helhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
V.Dan-Jensen: Carl Dumreicher i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270888