Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landsarkiv

Oprindelig forfatter HKgT Seneste forfatter Redaktionen

Th. ses den bygning, der fra 1893 husede Landsarkivet for Fyn i Odense; den er tegnet af arkitekt Martin Borch. En tiltrængt udvidelse fandt sted 1993-95, da en ny bygning opførtes. Den er i tre etager med kælder og rummer bl.a. en moderne læsesal med et arkivmagasin indrettet til selvbetjening. Nybygningen med mellemgangen til den gamle bygning blev tegnet af Arkitektgruppen i Århus.

Th. ses den bygning, der fra 1893 husede Landsarkivet for Fyn i Odense; den er tegnet af arkitekt Martin Borch. En tiltrængt udvidelse fandt sted 1993-95, da en ny bygning opførtes. Den er i tre etager med kælder og rummer bl.a. en moderne læsesal med et arkivmagasin indrettet til selvbetjening. Nybygningen med mellemgangen til den gamle bygning blev tegnet af Arkitektgruppen i Århus.

landsarkiv, den danske (og nordiske) betegnelse for en arkivinstitution, som inden for et regionalt afgrænset område opbevarer arkivalier fra den offentlige lokalforvaltning, i modsætning til Rigsarkivet, som er landsdækkende og opbevarer arkivalier fra centraladministrationen.

Denne grundlæggende funktionsdeling mellem arkivinstitutionerne går igen i alle (vest)europæiske stater.

Der findes fire landsarkiver i Danmark. De tre af dem blev oprettet ved den første arkivlov 1889, hhv. Landsarkivet for Nørrejylland (Viborg), Landsarkivet for Fyn (Odense) og Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (København). I 1889-loven blev de kaldt provinsarkiver, men denne betegnelse ændredes 1907 til landsarkiver.

Annonce

Det fjerde arkiv, Landsarkivet for de sønderjyske landsdele (Aabenraa), blev oprettet ved lov i 1931 som en konsekvens af genforeningen med Nordslesvig 1920. Siden 1993 er arkivets navn: Landsarkivet for Sønderjylland.

Landsarkivernes vigtigste arkivaliegrupper udgøres af arkivalier fra de gejstlige embeder (bisper, provster, præster), herunder kirkebøgerne. Endvidere fra (stats)amterne, landsretterne og andre domstole, politiet mfl. Alle lokale statsembeder har inden for bestemte frister pligt til at aflevere deres arkivalier til landsarkiverne, hvor de efter bestemte tidsgrænser er tilgængelige for historisk forskning på læsesalene.

Lokalforvaltningen er i arkivmæssig henseende underlagt tilsynsmyndighed fra landsarkivernes side, både hvad selve arkivdannelsen og arkivaliernes fysiske opbevaringsforhold angår.

Lige siden 1891 har kommunerne samt godser og privatpersoner på frivillig basis kunnet aflevere deres arkivalier til landsarkiverne, hvis arkivmæssige samarbejde med kommunerne i de sidste årtier af 1900-tallet er blevet intensiveret i takt med samfundsudviklingen, efterhånden som mange tidligere statslige forvaltningsmæssige opgaver nu er overgået til kommunal administration.

Landsarkivernes arkivalier benyttes i udstrakt grad af advokater og privatpersoner ved undersøgelser af ejendoms- og familieretlige sager samt af lokalhistorikere og slægtsforskere.

Som forskningsinstitutioner udfører landsarkiverne forskning i den danske lokalforvaltnings historie og udarbejder arkivoversigter samt andre hjælpemidler til benyttelse af lokalembedernes historiske arkivmateriale.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kargaard Thomsen: landsarkiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114298