Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rigsarkivet

Oprindelig forfatter JoeTh Seneste forfatter Redaktionen

Rigsarkivet. Et kig ind i Rigsarkivets læsesal, indrettet i 1994. Slots- og Ejendomsstyrelsen påbegyndte i 1990 en ombygning af Proviantgården med henblik på indretning af kontorer og lokaler for Folketinget, centraladministrationen og Rigsarkivet; kort før afslutningen blev en omfattende brand i februar 1992 årsag til, at Rigsarkivets lokaler i stueetagen først kunne tages i brug i 1994.

Rigsarkivet. Et kig ind i Rigsarkivets læsesal, indrettet i 1994. Slots- og Ejendomsstyrelsen påbegyndte i 1990 en ombygning af Proviantgården med henblik på indretning af kontorer og lokaler for Folketinget, centraladministrationen og Rigsarkivet; kort før afslutningen blev en omfattende brand i februar 1992 årsag til, at Rigsarkivets lokaler i stueetagen først kunne tages i brug i 1994.

Rigsarkivet, navnet på den danske stats arkiv.

Siden middelalderen har statsmagten opbevaret arkivalier (se arkiv). Oprindelig fulgte en stor del af dokumenterne med på kongens rejser rundt i landet, pakket i skrin eller brevkister.

Fra Valdemar 4. Atterdags tid, 1300-tallet, kendes det første egl. regeringsarkiv (på Vordingborg Slot); snart efter oprettedes et andet på Kalundborg Slot, men da København fra midten af 1400-tallet var kongelig residensby, samledes det nyere materiale hurtigt på Københavns Slot.

Annonce

I maj 1582 blev det ældre materiale føjet til, og fra denne tid har centraladministrationens arkivalier været samlet i København. Senest 1684 opstilledes de i kælderen under Rosenborg, og i 1720 flyttedes de til Gehejmearkivbygningen ved siden af Kancellibygningen (Den Røde Bygning).

Fra 1883 havde de to centrale arkivinstitutioner, Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv, samme leder, og med vedtagelsen af Arkivloven 1889 skabtes Rigsarkivet formelt ved sammenlægning af disse to institutioner. Historikeren A.D. Jørgensen var den første rigsarkivar (1889-97). Tre provinsarkiver skulle som en del af det samlede Rigsarkiv stå for indsamlingen af lokaladministrationens arkivalier.

I 1910 flyttede Rigsarkivet ind i Det Kongelige Biblioteks tidligere bygning i Rigsdagsgården, der 1908-10 var ombygget til arkivformål, og i 1994 blev en række lokaler i Proviantgården langs Bibliotekshaven indrettet til ny læsesal for Rigsarkivet. Statsadministrationens stadige vækst betød, at Rigsarkivet allerede fra 1930'erne var i pladsnød.

Med Arkivloven af 1992 omstruktureredes arkivvirksomheden, således at Rigsarkivet blev en enhed under Statens Arkiver, begge dele under ledelse af rigsarkivaren. I 2014 gennemgik Statens Arkiver en organisationsændring og et navneskifte. Hele organisationen blev samlet under navnet Rigsarkivet.

Rigsarkivets samlinger omfatter flere tusinde hyldemeter fra 1100-tallet og frem til i dag. Størstedelen er centraladministrationens arkivalier, før 1848 bl.a. materiale fra Danske og Tyske Kancelli samt Rentekammeret, efter 1848 ministeriernes arkiver. Hertil kommer mange privatarkiver m.m.

En vigtig introduktion til samlingerne er Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse (seks dele, 1983-91). Tilgængeliggørelse af arkivmaterialet i form af udarbejdelse af registraturer og vejledninger samt egentlig historisk forskning har gennem årene spillet en stor rolle i Rigsarkivets virksomhed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Thomsen: Rigsarkivet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151541