Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Grundtvig

Oprindelig forfatter HKgT Seneste forfatter Redaktionen

Johan Grundtvig, 1822-1907, dansk arkivar og historiker; søn af N.F.S. Grundtvig. Han forskede i ældre dansk finansadministration, udgav kilder og studier om 1500-t.s historie og virkede siden 1861 som leder af Kongerigets Arkiv, fra 1889 i Rigsarkivet. Grundtvig er den første moderne danske arkivar. Han tilstræbte en strukturreform af statens arkivvæsen og arbejdede fagligt efter proveniensprincippet. Grundtvig håbede med tiden at blive arkivvæsenets øverste chef; han blev dog forbigået, da A.D. Jørgensen 1883 tiltrådte som gehejmearkivar, og han forlod derefter arkivvæsenet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kargaard Thomsen: Johan Grundtvig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86200