• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erhvervsarkivet

Oprindelig forfatter HKgT Seneste forfatter FiSoe

Erhvervsarkivet, arkiv i Aarhus oprettet 1948 som en selvejende institution med det formål at indsamle, tilgængeliggøre og udforske arkivalier, der stammede fra erhvervslivets virksomheder og organisationer eller fra personer med tilknytning hertil. I 1962 blev Erhvervsarkivet overtaget af staten, men var fortsat en selvstændigt organiseret institution, indtil det ved Arkivloven af 1992 kom til at udgøre en del af Statens Arkiver, senere Rigsarkivet. Erhvervsarkivet blev nedlagt i 2015. Som led i sit forskningsmæssige virke udgav Erhvervsarkivet årligt Erhvervshistorisk Årbog med afhandlinger om dansk erhvervshistorie.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kargaard Thomsen: Erhvervsarkivet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71795