Antoniuskors, T-formet kors, der også kaldes taukors efter det græske navn for bogstavet t. Det er attribut for den hellige Antonius, der ifølge legenden fordrev dæmoner med et sådant kors. På fremstillinger i billedkunsten af Jesu korsfæstelse ses de to røvere ofte bundet fast til hvert sit taukors. I oldtidens Egypten forekom et T-formet kors med "hank", kaldet hankekors eller ankhtegn. Se også kors.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.