Neoimpressionisme er en betegnelse for den fornyelse af impressionismen, der udvikledes inden for fransk kunst i begyndelsen af 1880'erne.

Georges Seurat, der var retningens mest fremtrædende kunstner, tog udgangspunkt i impressionismens teknik, men reagerede samtidig mod dens spontane malemåde og flygtige stemningsbeskrivelse.

Seurat dyrkede en systematisk opdeling af blandingsfarver i rene spektralfarver (se divisionisme), sat på lærredet i små tætstillede strøg (se pointillisme), der set på afstand smelter sammen til en ny farve.

Også malere som Paul Signac og Theo van Rysselberghe sluttede sig til denne videnskabelige og formalistiske malemåde, der blev meget udbredt i Europa og USA i 1890'erne. Signac formulerede retningens program i skriftet Farvens Udvikling fra Delacroix til Neo-Impressionismen (1899, på dansk 1936).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig