Naturalisme - billedkunst, Inden for billedkunsten anvendes naturalisme om alle bestræbelser på at gengive omverdenen så nøjagtigt og objektivt som muligt, mest udpræget i form af illusionisme (herunder trompe l'oeil) og superrealisme.

Som historisk bevægelse var naturalismen en af hovedstrømningerne i 1800-tallets malerkunst. Den var nært forbundet med udviklingen af friluftsmaleriet, i England med bl.a. John Constable og i Frankrig med Gustave Courbet, Barbizon-skolen og impressionisterne.

Den nye franske naturalisme bredte sig hurtigt, og med stor virtuositet og succes udstilledes naturalistisk portræt-, genre- og historiemaleri på Salonen i Paris af bl.a. Léon Bonnat, Jules Bastien-Lepage og Ernest Meissonnier.

Retningen bredte sig til bl.a. Danmark, hvor den blev 1880'ernes hovedtendens, repræsenteret af Laurits Tuxen, P.S. Krøyer, Theodor Philipsen, Joakim Skovgaard mfl.

De var ligesom adskillige andre danske naturalister i 1870'erne og begyndelsen af 1880'erne elever på Bonnats kunstskole i Paris.

Naturalismen vandt også en vis udbredelse inden for billedhuggerkunsten, men på dette område fik den aldrig karakter af nogen egentlig bevægelse.

Betegnelsen naturalisme anvendes både i sin almen-tidløse og historisk-konkrete betydning ofte som ensbetydende med realisme, der dog retteligt betegner en anderledes — ofte socialt — holdningsbetonet virkelighedsskildring, fjernt fra naturalismens neutrale objektivitet.

Om malerkunst i 1900-tallet bruges ordet naturalistisk jævnligt i en misvisende betydning som synonymt med figurativ, fx om mellemkrigstidens figurative tendenser i dansk malerkunst.

Læs videre om naturalisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig