Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

impressionisme - litteratur

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

J.P. Jacobsen tilbragte to vintre som rekonvalescent i syden: 1877-78 i Montreux, 1878-79 i Italien. I Rom færdedes han i skandinaviske kunstnerkredse, hvor han bl.a. lærte den svenske maler Ernst Josephson at kende. Josephsons portræt, malet i Rom 1879, foregriber på mange måder århundredskiftets opfattelse af Jacobsen som den dekadent-forfinede, syge og tungsindige digter. Portrættet findes i det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

J.P. Jacobsen tilbragte to vintre som rekonvalescent i syden: 1877-78 i Montreux, 1878-79 i Italien. I Rom færdedes han i skandinaviske kunstnerkredse, hvor han bl.a. lærte den svenske maler Ernst Josephson at kende. Josephsons portræt, malet i Rom 1879, foregriber på mange måder århundredskiftets opfattelse af Jacobsen som den dekadent-forfinede, syge og tungsindige digter. Portrættet findes i det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Impressionistisk stil i litteraturen — især den fortællende litteratur og især ca. 1870-1900 — er en række kunstgreb, der skal fremme illusionen om direkte, umiddelbar livsafbildning. Et af disse er at trænge den ordnende, forklarende og fordømmende "autoritative fortæller" tilbage og i stedet at skrive i scener. "Showing" er stærkere end "telling", mente man med den engelsk-amerikanske forfatter Henry James, og Herman Bang roste i 1890 den norske forfatter Jonas Lie for det samme: "De aldrig fortæller noget om noget. De viser os alt".

Endvidere kunne man beskrive ting og begivenheder, således som de sås og opfattedes af en fiktionsperson i situationen. Et eksempel er regnvejret i begyndelsen af J.P. Jacobsens novelle "Mogens" (1872). Ved at lægge synsvinklen hos eller tæt på en oplevende person udvikledes en fænomenologisk, evt. flimrende og "ulogisk" stil i stedet for en analytisk.

I én retning betød dette en ny suggestiv, sanserig og stemningsrig måde at repræsentere omverdenen på, hvad der også gav sig udtryk i periodens små prosalyriske genrer, fx hos Johannes Jørgensen, og i en side af tidens filosofi og psykologi (Ludvig Feilberg). Den litterære impressionisme kan næsten drukne en fortælling i sanseimpressioner.

Annonce

Henri Bergson.

Henri Bergson.

I en delvis anden retning betød impressionisme en udvikling af måder at gengive personbevidsthed og tanker og følelser på: Indre monolog dyrkedes, og stream-of-consciousness (bevidsthedsstrøm) blev opfundet af franske og tyske forfattere omkring 1890.

I denne henseende peger den litterære impressionisme til dels i samme retning som tendenser i samtidens psykologi hos Henri Bergson og Sigmund Freud. Den litterære impressionisme har været et væsentligt ferment også i 1900-t.s roman og novelle.

I litteraturkritikken taler man om impressionisme, når kritikeren — gerne bevidst — afviser teoretiske forståelses- og begrebsapparater og i stedet søger at møde digterværket med sin "umiddelbare" fantasi, indføling og associationsdygtighed (inkl. litterære associationer).

Resultater varierer fra det rent subjektive dilettanteri til en dybtloddende og inspireret digtning over digtning. Fremtrædende repræsentanter i fransk kritik var Jules Lemaître og Anatole France omkring 1890, i Sverige Oscar Levertin, i Danmark Paul V. Rubow i hans senere fase fra omkring 1940. Denne type kritik er almindelig i dagbladskritik.

Læs videre om impressionistisk musik.

Læs også om impressionisme generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: impressionisme - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96770