• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

caravaggister

caravaggister, malere, der fulgte caravaggismen, en stilretning inspireret af Caravaggios kunst i 1600-tallets første årtier, især i Rom.

Caravaggios værker var en vigtig inspiration for en række såvel lokale som tilrejsende kunstnere.

Blandt hans tidligste efterfølgere i Rom var Giovanni Baglione, Orazio Gentileschi, Orazio Borgianni og Bartolomeo Manfredi. Sidstnævnte rendyrkede genrescenerne i en stil, som benævntes Manfredis manér.

Annonce

Især den franske maler Valentin de Boulogne dyrkede vedholdende denne manér, mens landsmanden Simon Vouet kun fulgte caravaggismen i 1620'erne.

En koloni af nederlandske kunstnere fra Utrecht var caravaggister under deres ophold i Rom ca. 1610-20 og nogen tid efter hjemkomsten. De mest fremtrædende såkaldte Utrecht-caravaggister var Gerrit van Honthorst, Dirck van Baburen og Hendrick Terbrugghen.

I Napoli var Giovanni Battista Caracciolo (ca. 1570-ca. 1638) den førende caravaggist.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. caravaggister
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik