• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bolognaskolen

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Bolognaskolen, flere retninger inden for maleriet i Bologna i Italien i perioden fra 1200-tallet til 1700-tallet.

Bolognaskolen forbindes især med det akademi, som brødrene Agostino Carracci og Annibale Carracci grundlagde i 1585.

Her udvikledes en eklektisk kunst, der byggede på højrenæssancens mestre, Rafael, Michelangelo og Tizian, og som med malere som Francesco Albani, Domenichino og Guido Reni fik stor betydning for barokkunsten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Bolognaskolen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49275