Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sergej Konjonkov

Oprindelig forfatter TA Seneste forfatter Redaktionen

Sergej Konjonkov, 1874-1971, russisk billedhugger. Konjonkov skabte parallelt med en række salonprægede arbejder i marmor og bronze fra 1908 træskulpturer med folkloristiske motiver. Denne side af hans værk kulminerede efter Den Russiske Revolution med et monument for bondeoprøreren Stepan Razin (1919). I 1924 rejste Konjonkov til USA, hvor han bl.a. portrætterede Charles Lindberg, Albert Einstein og sine landsmænd Maksim Gorkij, Fjodor Sjaljapin, Sergej Rakhmaninov og Ivan Pavlov. Efter 2. Verdenskrig vendte han tilbage til Sovjetunionen, hvor han udførte svulstige og patetiske skulpturer på bestilling og blev højt dekoreret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Andersen: Sergej Konjonkov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109200