Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akt

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

akt, i billedkunsten det nøgne menneskelegeme, specielt den anonyme nøgenmodel, set i forskellige stillinger. Gennem kunstens historie har modelstudiet været grundlæggende for alle fremstillinger, hvori indgår nøgne menneskefigurer.

I nogle perioder (antikken, renæssancen, nyklassicismen) tilstræbtes en vis idealisering, mens det i andre perioder var den realistiske, individuelle skildring, der havde overtaget.

I den græske kunsts arkaiske periode var opfattelsen af det nøgne menneske formaliseret i et symmetrisk og frontalt udtryk i både mands- og kvindestatuer (kuros og kore). I klassisk og hellenistisk tid var idealet den græske atlet, også i hvilestillingen, med sit harmoniske udtryk og kroppen i perfekt ligevægt (kontrapost), repræsenteret af Praxiteles' og Polyklets skulpturer.

Annonce

I middelalderen sås nøgenfremstillinger i kunsten stort set kun i paradis- og dommedagsfremstillinger. Fra renæssancen til 1800-t. anvendtes modelstudiet i såvel mytologiske som kristne motiver. I skulpturen var det fx ynglingen i Davids skikkelse (Donatello, Verrocchio og Michelangelo), mens kvindeidealet, især i maleriet, var Venus (Botticelli, Rafael og Tizian).

Sådanne ofte erotisk ladede kvindeskildringer udførtes af kunstnere gennem de følgende 300 års vekslende stilperioder (Rembrandt, Rubens, Boucher, Ingres og Delacroix).

Først omkring midten af 1800-t. blev motiverne frigjort fra den litterære sammenhæng, og kvinderne blev skildret som kvinder fra det virkelige liv (Courbet, Renoir og Degas). De største kvindeskildrere i 1900-t. var Rodin og Maillol, Matisse og Picasso, som alle tog udgangspunkt i aktstudiet.

I de europæiske kunstakademier arbejdede man efter nøgen mandlig model. Kvindelige modeller blev kun stillet privat, fx af Eckersberg, som omkring 1830 også indførte dem i undervisningen på Kunstakademiet. Her blev de senere anvendt hyppigere end mandlige modeller, ligesom på bl.a. Kunstnernes Modelskole, der blev oprettet 1880.

Med fotografiets fremkomst i 1839 fik man et redskab til en naturalistisk og detaljeret gengivelse af den nøgne menneskefigur. Anvendelse af fotografier kunne reducere en billedkunstners ofte store udgifter til nøgenmodel, men aktfotografiet er også blevet dyrket som selvstændig genre, spændende fra det rent dokumentariske over det poetiske til det erotisk betonede.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: akt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34932