• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oldkristen kunst og arkitektur

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Interiør fra en af de romerske katakomber.

Interiør fra en af de romerske katakomber.

oldkristen kunst og arkitektur, den ældste kristne kunst i perioden frem til den byzantinske kunsts første guldalder i 500-t.; i Rom kan grænsen sættes til 535, da kejser Justinian 1. indledte sin generobring af Den Italiske Halvø.

Fra perioden før kristendommens legalisering i 313 under Konstantin 1. den Store er kun lidt kristen kunst bevaret, overvejende gravkunst i form af vægmalerier og sarkofager. Størstedelen findes i de romerske katakomber og går for maleriernes vedkommende tilbage til ca. 200. Det er en prunkløs, men ofte meget udtryksrig kunst, hvis fortællende motiver er hentet i Det Gamle Testamente. Her fandt man episoder, der kunne tydes som profetier om eller typologier på Kristus: Daniel i løvekulen, Jonas kastes ud til havdyret, de tre israelitter i ildovnen etc. Hertil kommer motiver som den gode hyrde og Jesu mirakler.

Oldkristen kunst. Galla Placidia lod kort før 450 et mausoleum opføre for sig og sin familie i Ravenna i Norditalien, der på den tid var hovedsæde for de vestromerske kejsere. Hun døde dog selv i Rom og ligger antagelig begravet der. Mausoleets hvælv er helt igennem smykket med prægtige mosaikker, der domineres af den blå farve. I de to lynetter står øverst to apostle, nederst sidder Kristus som den gode hyrde, omgivet af seks lam.

Oldkristen kunst. Galla Placidia lod kort før 450 et mausoleum opføre for sig og sin familie i Ravenna i Norditalien, der på den tid var hovedsæde for de vestromerske kejsere. Hun døde dog selv i Rom og ligger antagelig begravet der. Mausoleets hvælv er helt igennem smykket med prægtige mosaikker, der domineres af den blå farve. I de to lynetter står øverst to apostle, nederst sidder Kristus som den gode hyrde, omgivet af seks lam.

Uden for Rom er det mest bemærkelsesværdige eksempel på meget tidlig kristen kunst vægmalerierne fra Dura Europos i Syrien. De fleste oldkristne sarkofager stammer fra Rom i 200- og 300-t.; de er gerne forsynet med en rig reliefudsmykning. Desuden er der bevaret udskårne trædøre fra 400-t. i kirkerne Santa Sabina i Rom og Sant'Ambrogio i Milano.

Annonce

Med kristendommens legalisering indledtes et omfattende kirkebyggeri og en billedkunst, der fik langtrækkende betydning for både byzantinsk og vesteuropæisk kunst og arkitektur. Blandt flere kirketyper vandt især basilikaen og centralkirken stor udbredelse. Fra begyndelsen støttedes flere byggerier af kejser Konstantin og den kejserlige familie, først og fremmest de femskibede basilikaer Peterskirken og San Paolo Fuori le Mura i Rom (begge senere erstattet af nyere bygninger), San Giovanni in Laterano (Laterankirken, Roms domkirke) samt Gravkirken i Jerusalem og den første Fødselskirke i Betlehem.

I centralkirken Santa Costanza i Rom, der oprindelig opførtes som gravkapel for kejserdatteren Konstantia, er bevaret en fornem mosaikudsmykning med symbolske og allegoriske skildringer af menneskets rejse fra det jordiske til det himmelske liv.

Oldkristen kunst. Øverst ses grundplanen af Basilica Ulpia på Trajans Forum i Rom, opført i begyndelsen af 100-t. e.Kr. Sideskibene går hele vejen rundt om midterskibet; til højre for basilikaen står Trajansøjlen omgivet af to biblioteksbygninger. Nederst ses et tværsnit af en oldkristen basilika med fem skibe.

Oldkristen kunst. Øverst ses grundplanen af Basilica Ulpia på Trajans Forum i Rom, opført i begyndelsen af 100-t. e.Kr. Sideskibene går hele vejen rundt om midterskibet; til højre for basilikaen står Trajansøjlen omgivet af to biblioteksbygninger. Nederst ses et tværsnit af en oldkristen basilika med fem skibe.

Santa Pudenziana i Rom fra slutningen af 300-t. har endnu sin apsismosaik, der viser Kristus som læreren, forkynderen af et nyt budskab. Også Roms nye, mægtige Pauluskirke, San Paolo Fuori le Mura, stammer fra denne tid og har bevaret triumfvæggens mosaikker. Til dåbsbygninger (baptisterier) og mausoleer anvendtes ofte en kuppeldækket centralbygning, således San Giovanni in Fonte i Lateranet i Rom og Theoderik den Stores gravmæle i Ravenna.

Efter goternes indtagelse af Rom i 410 udvikledes en form for renæssance, der var inspireret af den klassiske arkitektur og billedkunst fra det tidlige 100-t. Det ses i de romerske kirker Santa Sabina fra 420'erne og især Santa Maria Maggiore fra 430'erne; i begge er bevaret dele af de oprindelige mosaikudsmykninger, i Santa Maria Maggiore en lang billedcyklus med motiver fra Det Gamle Testamente fra Abraham til Josva.

I 402 blev Ravenna hovedstad i Det Vestromerske Rige, og byen har endnu i dag en enestående position, hvad angår kirkearkitektur og mosaikkunst fra 400- og 500-t. Fra førbyzantinsk tid stammer bl.a. basilikaen Sant'Apollinare Nuovo, kejsersøsteren Galla Placidias Mausoleum og De Ortodokses Baptisterium, alle rigt smykket med mosaikker, der udtrykker en ubrudt klassisk tradition. Udsmykningerne af San Vitale og Sant'Apollinare in Classe i årene efter 535 tilhører den byzantinske kunst (se Det Byzantinske Rige). Et af de yngste eksempler på oldkristen, klassisk inspireret kunst i Rom ses i kirken Santi Cosma e Damiano, hvis apsismosaik stammer fra pave Felix 4.s tid (526-30).

Se også armensk kunst, jødisk kunst og koptisk kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: oldkristen kunst og arkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134976