Koptisk kunst, den kristne kunst i Egypten i oldkristen tid, fra ca. 350, og tidlig middelalder. Med sin ofte ornamentale, todimensionale, symbolske, stiliserede karakter står den koptiske kunst i kontrast til den mere naturalistiske, sanselige hellenistiske kunst. Dens formsprog er et resultat af sammensmeltning af lokal egyptisk folkekunst og indtryk fra bl.a. Syrien, Palæstina, Armenien og Nærorienten; navnlig i ornamentikken spores indflydelse fra sasanidisk kunst. En stor del af de bevarede malerier fra de berømte klostre i Bawit og Saqqara kan i dag ses i Det Koptiske Museum i Cairo. Motiverne er bibelske scener, helgener, kirkefædre samt abstrakte symboler og ornamenter. Visse hyppigt forekommende motiver har en lang forhistorie i førkristen egyptisk kunst, således Madonna med barnet (Isis med Horusbarnet) og det koptiske kors (det egyptiske ankhtegn). Gennem påvirkning fra egyptiske mumieportrætter, bl.a. fra al-Fayyum, udvikledes en særlig ikonkunst — malerier på træ i tempera eller enkaustik (voksmaleri) — der fik afgørende betydning for ikonmaleriet generelt.

Efter den arabiske invasion i Egypten omkring 640 tog den koptiske kunst indtryk af islamisk kunst. Navnlig igennem en international udbredelse af tekstiler og bogmalerier øvede den koptiske kunst en vis indflydelse flere steder i den kristne verden, særlig bemærkelsesværdigt i 700-800-t.s Irland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig