Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Etiopien - arkitektur og billedkunst

Oprindelig forfatter JFlei Seneste forfatter Redaktionen

Etiopien. Stenkirken Beit Giorgis i Lalibela. I området ligger flere stenkirker, udhugget i klippen i 1200-t. Kirkerne blev i 1978 optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Etiopien. Stenkirken Beit Giorgis i Lalibela. I området ligger flere stenkirker, udhugget i klippen i 1200-t. Kirkerne blev i 1978 optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Med Etiopiens kristning ca. 330-50 opstod et behov for en ny kunst. Skønt intet er bevaret fra den ældste periode, har der sikket været tale om import af kultbilleder, ligesom det tidligste kirkebyggeri viser påvirkninger udefra.

Bemærkelsesværdige er de kirker, der kan henføres til kejser Lalibela af Zagwedynastiet (1182-1220). De ligger i byen Lalibela i Lastaområdet og er udhugget i klipper af en rødlig tufsten. I de reliefformede facader ses imitationer af byggeskikken fra Aksum, hvor bjælkeenderne indgik som en dekorativ del af murværket. Gennem århundreder ses i øvrigt et grundtræk gentaget i de etiopiske kirkers grundplan, nemlig den centrale kubiske cella med tre døre, hvor alteret med arken er placeret — en tydelig påvirkning fra den jødiske arkitektur.

Etiopien. St. Georg Kirken, udformet som et græsk kors, er med sine 12 m den højeste af de 11 klippekirker i Lalibela. Disse kirker, der er udhugget i én sten, regnes blandt verdens vidundere. De blev udført i 1200-t. af kong Lalibela, som ifølge legenden var bistået af engle, efter modeller fra Jerusalem. Kirkerne danner stadig rammen om et rigt gudstjenesteliv.

Etiopien. St. Georg Kirken, udformet som et græsk kors, er med sine 12 m den højeste af de 11 klippekirker i Lalibela. Disse kirker, der er udhugget i én sten, regnes blandt verdens vidundere. De blev udført i 1200-t. af kong Lalibela, som ifølge legenden var bistået af engle, efter modeller fra Jerusalem. Kirkerne danner stadig rammen om et rigt gudstjenesteliv.

Den etiopiske malerkunst, rig på såvel manuskripter som væg- og tavlemalerier (ikoner), har også sin egenart. Figurstilen er konturpræget, og farverne få, men stærke; båndflet-ornamenter ses også. I 1600-t. opstod der i Gondar en hel officiel skole, hvor denne stil blomstrede, og Gondartraditionen lever fortsat videre i den nutidige folkelige kunst.

Annonce

Læs mere om Etiopien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Fleischer: Etiopien - arkitektur og billedkunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72580