Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kalkmaleri

Oprindelig forfatter SoeKas Seneste forfatter Redaktionen

Giottos kunst nåede et højdepunkt i Scrovegnikapellet i Padova. Den blå farve binder de mange fresker med scenerne af Marias og Jesu liv sammen til en helhed. Begyndelsen af 1300-tallet.

Giottos kunst nåede et højdepunkt i Scrovegnikapellet i Padova. Den blå farve binder de mange fresker med scenerne af Marias og Jesu liv sammen til en helhed. Begyndelsen af 1300-tallet.

kalkmaleri, kalkbaseret vægmaleri på et underlag af kalkpuds eller hvidtekalk. Kalkmaleri udført på vådt underlag kaldes fresko, på tørt underlag seccomaleri.

Ved maleri "al secco" bruges læsket kalk eller hvidtekalk som bindemiddel, og ligesom ved maleri "al fresco" opnås bindingen af de kalkægte farver til underlaget gennem en fysisk-kemisk proces.

Kalken kan som bindemiddel forstærkes ved tilsætning af kasein, og ved øgning heraf bliver der efterhånden tale om en limfarveteknik.

Både fresko- og seccoteknikken beskrives af oldtidsarkitekten Vitruvius, og i antikkens vægmaleri brugte man ofte flere teknikker i samme udsmykning. I den vesteuropæiske kunst er højmiddelalderen og renæssancen kalkmaleriets storhedstid.

Mange freskoudsmykninger er bevaret fra den romanske periode. Med den gotiske arkitekturs fremkomst svækkedes vægmaleriets betydning som udsmykningsform, dog ikke i Italien (Giotto bl.a.) og i Norden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Kaspersen: kalkmaleri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103284