• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fresko

Oprindelig forfatter GWith Seneste forfatter Redaktionen

Giottos kunst nåede et højdepunkt i Scrovegnikapellet i Padova. Den blå farve binder de mange fresker med scenerne af Marias og Jesu liv sammen til en helhed. Begyndelsen af 1300-tallet.

Giottos kunst nåede et højdepunkt i Scrovegnikapellet i Padova. Den blå farve binder de mange fresker med scenerne af Marias og Jesu liv sammen til en helhed. Begyndelsen af 1300-tallet.

fresko, freske, maleri, udført på våd murpuds. Betegnelsen al fresco eller buon fresco ('god fresko') anvendes til forskel fra al secco eller fresco secco ('tør fresko'), som er maleri på tør murpuds, se kalkmaleri.

Freskoteknikken er udførligt beskrevet af den italienske maler Cennino Cennini i begyndelsen af 1400-tallet.

Over et grovere lag kalk og gips, arricciato, påføres et lag finere puds eller gips, intonaco, på netop det areal, som kan males på en dag, giornata, inden pudsen tørrer. Herpå påføres farven, som består af pigmenter oprørt i vand, evt. blandet med kalk. Freskoteknikken, som giver meget bestandige resultater, kendes fra minoiske, græske og pompejanske vægmalerier.

Ordet fresko kommer af ital. fresco 'frisk', lånt fra germ.

I slutningen af 1200-tallet blev den taget op af bl.a. Giotto, og i renæssancen arbejdede de fleste italienske mestre med freskomaleri.

Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

I Danmark er teknikken benyttet til de fleste romanske kalkmalerier, senere af bl.a. Constantin Hansen ved udsmykningen af Københavns Universitets forhal (1844-53) og af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke (1901-06).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gertrud With: fresko i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79941