Som biskop i Hildesheim fra 993 til 1022 tog Bernward ivrigt del i sin tids religiøse, politiske og kunstneriske liv. Han grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han udføre to næsten fem meter høje bronzedøre (1015) med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

.

Ottonsk kunst er betegnelsen på kunsten i Tyskland under kejserne Otto 1., Otto 2. og Otto 3. samt deres efterfølgere til og med Henrik 4. Ottonsk kunst dannede overgang mellem karolingisk og romansk kunst.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Ottonsk er dannet af 1. ord af personnavnet Otto.

Som karolingernes arvtagere videreførte de tysk-romerske kejsere forsøgene på at genskabe og videreføre senantikke og oldkristne kunstformer.

Sankt Michael i Hildesheim blev ødelagt under 2. Verdenskrig ved bombardementet af Hildesheim i marts 1945. Kirken blev genopbygget i årene fra 1947 til 1960. I 1985 blev Sankt Michael sammen med domkirken i Hildesheim optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvsliste.

Hovedværker

Kirken Sankt Georg i Oberzell på øen Reichenau i Bodensee er udsmykket med kalkmalerier, udført omkring år 990 med scener fra Det Nye Testamente. Det er et af mest betydningsfulde monumentale vægmalerier fra 900-tallet.

Kloster- og kirkebyggeriet blomstrede. Et hovedværk er den oprindelige benediktinerklosterkirke Sankt Michael i Hildesheim, der blev opført fra 1010 til 1033. Blandt periodens kalkmalerier kan fremhæves udsmykningen fra omkring 990 af kirken Sankt Georg i Oberzell på øen Reichenau i Bodensee med scener fra Det Nye Testamente. Det er et af mest betydningsfulde monumentale vægmalerier fra 900-tallet. Havde disse fresker ikke eksisteret havde eftertiden ikke haft nogen anelse om, hvordan tysk vægmaleri fra ottonsk tid så ud.

Bogmaleri

Otto 3.s rigt indbundne og illuminerede evangeliar dateres til omkring år 1000. Manuskriptet er skrevet på pergament. Bogudsmykningen består blandt andet af 29 helsides miniaturer. Her ses evangelisten Lukas.
/Bayerische Staatsbibliothek (Clm 4453), München.

I klostre på Reichenau og i Fulda og ved bispesæderne i Trier, Köln og Hildesheim dyrkedes bogmaleriet i stor stil; et fornemt eksempel er Otto 3.s rigt indbundne og illuminerede evangeliar, der dateres til omkring år 1000 (Bayerische Staatsbibliothek, München). Manuskriptet blev formentlig udført omkring år 1000 ved klosterskolen i Reichenau. Evangeliaret er indbundet ved hjælp af to 13 mm tykke egetræspaneler. Forsiden er dekoreret med et byzantinsk elfenbensrelief, der forestiller Marias død og 188 ædelstene. Bogbindet er på indersiden beklædt med silkestof importeret fra Byzans.

De mange bevarede elfenbensrelieffer viser ligesom malerkunsten inspiration fra især senantik, byzantinsk og karolingisk kunst.

Den fornemme indbinding på Otto 3.s illuminerede evangeliar, der dateres til omkring år 1000. Indbindingens forside er dekoreret med et byzantinsk elfenbensrelief, der forestiller Marias død og 188 ædelstene
/Bayerische Staatsbibliothek (Clm 4453), München.

Ottonsk skulptur

Gerokreuz er udført omkring 970. Krucifikset måler 2,88 m i højden og er udskåret i egetræ. Det blev stiftet af ærkebiskop Gero og befandt sig oprindeligt i Hildebold Dom, den nuværende Kölner Doms forgænger. Kristusskikkelsens udformning gør den til en af middelalderens første monumentalskulpturer.
/Kölner Dom, Köln.

I perioden udvikledes også en monumental billedhuggerkunst med hovedværker som ærkebiskop Geros 2,88 m høje såkaldte Gerokreuz, der stammer fra tiden omkring 970. Med denne fremstilling af den korsfæstede Kristus, skabtes en af middelalderens første monumentalskulpturer. Også figurens udtryk er nyt, idet fremstillingen ikke viser en sejrende Kristus, men en lidende og medlidende skikkelse. Krucifikset befinder sig i dag i Kölner Dom, men var oprindeligt ophængt i Hildebold Dom, den gotiske domkirkes forgænger.

Biskop Bernwards berømte reliefdøre fra 1015 er to næsten fem meter høje bronzedøre med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Usædvanlig levende og udtryksfuldt er figurerne skildret i reliefferne. Bronzedørene befandt sig oprindeligt i benediktinerklosterkirken Sankt Michael i Hildesheim; i dag er de placeret i domkirken i Hildesheim sammen med den mægtige påskelysestage fra omkring 1020.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig