Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ottonsk kunst

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22097/=ud_a_100218.mp3?revision=1

Som biskop i Hildesheim 993-1022 tog Bernward ivrigt del i sin tids religiøse, politiske og kunstneriske liv. Han grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han udføre to næsten fem meter høje bronzedøre (1015) med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Usædvanlig levende og udtryksfuldt er figurerne skildret i reliefferne Jesu fødsel (nederst) og Kongernes tilbedelse omkring dørhåndtaget, en ring i en løvemund. Bronzedørene er nu i domkirken i Hildesheim.

Som biskop i Hildesheim 993-1022 tog Bernward ivrigt del i sin tids religiøse, politiske og kunstneriske liv. Han grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han udføre to næsten fem meter høje bronzedøre (1015) med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Usædvanlig levende og udtryksfuldt er figurerne skildret i reliefferne Jesu fødsel (nederst) og Kongernes tilbedelse omkring dørhåndtaget, en ring i en løvemund. Bronzedørene er nu i domkirken i Hildesheim.

Ottonsk kunst, kunsten i Tyskland under kejserne Otto 1., Otto 2. og Otto 3. (936-1002) samt deres efterfølgere til og med Henrik 4. (1056-1106); den dannede overgang mellem karolingisk og romansk kunst.

Som karolingernes arvtagere videreførte de tysk-romerske kejsere forsøgene på at genskabe og videreføre senantikke og oldkristne kunstformer.

Navnet Ottonsk er dannet af 1. ord af personnavnet Otto.

Kloster- og kirkebyggeriet blomstrede. Et hovedværk er Sankt Michael i Hildesheim (1010-33), og blandt periodens kalkmalerier kan fremhæves udsmykningen fra ca. 990 af kirken Sankt Georg Oberzell på øen Reichenau i Bodensøen med scener fra Det Nye Testamente.

Annonce

I klostre på Reichenau og i Fulda og ved bispesæderne i Trier, Köln og Hildesheim dyrkedes bogmaleriet i stor stil; et fornemt eksempel er Otto 3.s rigt indbundne og illuminerede evangeliar (ca. 1000, Staatsbibliothek, München).

De mange bevarede elfenbensrelieffer viser ligesom malerkunsten inspiration fra især senantik, byzantinsk og karolingisk kunst.

I perioden udvikledes også en monumental billedhuggerkunst med hovedværker som ærkebiskop Geros krucifiks (før 986) i domkirken i Köln og biskop Bernwards berømte reliefdøre (1015) og mægtige påskelysestage (ca. 1020) i domkirken i Hildesheim.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Ottonsk kunst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137045