Christian Wermuth, 1661-1739, tysk medaljør, virksom i Sachsen. Wermuth, der ofte arbejdede for egen regning, fremstillede over tusinde medaljer, hvis emner var aktuelle, fx Københavns brand 1728, eller af mere almen art som fx kærlighed og satiriske motiver. Medaljerne har ofte mange detaljer og lange indskrifter.