Guillaume Dupré, ca. 1579-1640, fransk medaljør. Takket være en fremragende teknisk beherskelse af bronzestøbning i sandform og usædvanlige kunstneriske evner nåede Dupré en høj grad af perfektion i gengivelse af portrætter og klædedragter. Hovedværker er medaljer med medlemmer af det franske kongehus, bl.a. Henrik 4. og hans dronning Maria Medici samt sønnen Ludvig 13.; men også fyrster fra Holland og Italien blev portrætteret af Duprés mesterhånd. Et kongeligt privilegium gav Dupré ret til at have sit støberi i Louvre i Paris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.