Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landskabsmaleri

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter HaAn

Konrad Witz Peters fiskedræt; maleri på træ, 1444. Musée d'art et d'histoire, Genève. Billedet udgør en del af Petrusalteret, der blev malet til domkirken i Genève. Den bibelske scene fandt ifølge Johannesevangeliet, kapitel 21 sted ved Genesaretsøen (Tiberiassøen). Witztavlen anskueliggør det almene i beretningen ved at placere begivenheden i et lokalt, genkendeligt landskab, hvor man ser Genèves vandbefæstninger og klostret Saint-Victor th. og i baggrunden Savoyens højdedrag og bjerge med omridset af Mont Blanc-massivet og Chamonix.

Konrad Witz Peters fiskedræt; maleri på træ, 1444. Musée d'art et d'histoire, Genève. Billedet udgør en del af Petrusalteret, der blev malet til domkirken i Genève. Den bibelske scene fandt ifølge Johannesevangeliet, kapitel 21 sted ved Genesaretsøen (Tiberiassøen). Witztavlen anskueliggør det almene i beretningen ved at placere begivenheden i et lokalt, genkendeligt landskab, hvor man ser Genèves vandbefæstninger og klostret Saint-Victor th. og i baggrunden Savoyens højdedrag og bjerge med omridset af Mont Blanc-massivet og Chamonix.

landskabsmaleri, gengivelse efter naturen, sammensat af naturstudier eller udført direkte foran motivet (friluftsmaleri).

Fra romersk oldtid kendes vægdekorationer, hvor en fiktiv åbning i muren viser et landskab eller en have, fx i Livias Hus i Rom (1. årh. f.Kr.).

I Kina optrådte landskabet som motiv fra 500-tallet, i Europa fik det vægt i religiøse scener fra 1400-tallet, fx i illuminerede manuskripter samt i det flamske, tyske og venetianske tavlemaleri.

Annonce

Først i 1600-tallet fremstod landskabsmaleriet som en selvstændig genre, repræsenteret af nederlandske malere som Peter Paul Rubens, Jan van Goyen,Philips Koninck og Jacob van Ruisdael.

De franske malere Claude Lorrain og Nicolas Poussin udviklede det heroiske landskab, mens Canaletto og Francesco Guardi som de første dyrkede det venetianske vedutemaleri.

Philips Koninck. Hollandsk panoramalandskab med Haarlem i det fjerne, 1654. Landskabet er fladt og hollandsk. Yderst til venstre i horisonten ses Skt. Bavokirken i Haarlem. Flere af de andre bygninger er også kendte, men Koninck har ikke placeret dem korrekt i forhold til hinanden. Han har ikke slavisk gengivet det sete, men hævet sig over virkeligheden og skabt et ideallandskab. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Philips Koninck. Hollandsk panoramalandskab med Haarlem i det fjerne, 1654. Landskabet er fladt og hollandsk. Yderst til venstre i horisonten ses Skt. Bavokirken i Haarlem. Flere af de andre bygninger er også kendte, men Koninck har ikke placeret dem korrekt i forhold til hinanden. Han har ikke slavisk gengivet det sete, men hævet sig over virkeligheden og skabt et ideallandskab. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

I Frankrig videreførtes den heroiske landskabstradition i 1700-tallet, ofte med forkærlighed for ruinmotivet, og overlevede til ind i 1800-tallet, fx hos Ingres og Camille Corot.

I 1700-tallet vandt nye æstetiske idealer indpas i landskabsmaleriet, bl.a. via den britiske filosof Edmund Burkes traktat Om det sublime og det skønne (1756).

Naturalismen slog igennem i de fleste lande i første halvdel af 1800-tallet, ofte med en idealistisk-romantisk indfaldsvinkel, fx J.M.W. Turner og John Constable i England, C.D. Friedrich og Karl Blechen i Tyskland og C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard i Danmark.

Friluftsmaleriet, som havde en vis betydning for de franske Barbizon-malere, førte til en nyskabelse, nemlig den impressionistiske landskabsopfattelse, udtrykt af bl.a. Claude Monet og Camille Pissarro.

Caspar David Friedrich, Munken ved havet; maleri, 1808-10. Alte Nationalgalerie, Berlin. Kunst og filosofi fra ca. 1800, da romantikkens epoke nåede sin kulmination, vrimler med udsagn om, at natur og ånd er udtryk for det samme. Naturen opfattedes som synliggjort ånd. Motivet med det enlige menneske i naturen kan ses som udtryk for en længsel efter den idealtilstand, hvor ånden i naturen og i mennesket bliver ét. Tanken om et åndløst, ubesjælet Univers måtte vække gysen; da Heinrich von Kleist så dette maleri, skrev han i 1810: Intet kan være mere forstemmende eller ubehageligt end denne stilling i verden: at være den eneste gnist af liv i dødens vældige rige, det enlige midtpunkt i en enlig kreds.

Caspar David Friedrich, Munken ved havet; maleri, 1808-10. Alte Nationalgalerie, Berlin. Kunst og filosofi fra ca. 1800, da romantikkens epoke nåede sin kulmination, vrimler med udsagn om, at natur og ånd er udtryk for det samme. Naturen opfattedes som synliggjort ånd. Motivet med det enlige menneske i naturen kan ses som udtryk for en længsel efter den idealtilstand, hvor ånden i naturen og i mennesket bliver ét. Tanken om et åndløst, ubesjælet Univers måtte vække gysen; da Heinrich von Kleist så dette maleri, skrev han i 1810: Intet kan være mere forstemmende eller ubehageligt end denne stilling i verden: at være den eneste gnist af liv i dødens vældige rige, det enlige midtpunkt i en enlig kreds.

Landskabet blev et afsæt for eksperimenter hos postimpressionistiske malere som Gauguin, van Gogh og Cézanne, senere bl.a. Matisse, Pierre Bonnard og Wassily Kandinsky, og det var ofte udgangspunktet for 1900-tallets abstrakte og nonfigurative kunst.

Den danske landskabstradition siden guldaldertiden har dyrket talrige forskellige udtryksformer frem til fx Per Kirkebys abstraktioner og Niels Strøbeks detaljerede nyrealisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: landskabsmaleri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114333