Grisaille, maleri, udført i grå eller brune farver. Grisaillemalerier var almindelige på fløjaltertavlernes ydersider i middelalderen, oprindelig som en illusion om sten- eller trærelieffer. De optrådte også som glasmalerier, især i cisterciensernes kirker.

Faktaboks

Etymologi
A fransk 'gråtoning', afledt af gris 'grå'.

Ensfarvet undermaling, som også betegnes grisaille, var i en vis udstrækning et stadium i opbygningen af malerier i 1500- og 1600-tallet. Som dørstykker og loftsmalerier har grisailler også været udbredt i interiørudsmykninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig