Børnebilleder. Når børn vil udtrykke sig visuelt, står et stort udvalg af materialer til deres rådighed. Computeren er ved at vinde indpas, men blyant og farvekridt er stadig uovertrufne redskaber i det spontane billedarbejde. Huset med de mange vinduer er tegnet af en pige på 5½ år. Anvendelse af et begrænset udvalg af (bivoks)farver har givet hende lejlighed til at eksperimentere med farveblanding for at opnå den tilsigtede brune nuance på husets dør.

.

Børnebilleder. Pige med hund, tegnet med farvekridt af en 4½-årig pige. Enkelt og udtryksfuldt beherskes billedfladen af pigen og hunden. Den skinnende sol og de summariske markeringer af himmel og jord ses ofte i små børns billeder, ligesom den nøjeregnende gengivelse af alle fem fingre på hver hånd.

.

Børnebilleder, de billeder, som børn fremstiller inden for udtryksområder som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, foto, dias-lyd og video. Tidligere brugte man betegnelsen børnetegning, der stadig bruges i dagligsproget. Det udvidede billedbegreb er blevet indført i forbindelse med, at børn i de senere årtier har lært at arbejde med flere forskellige visuelle udtryksformer.

Forskningen i børnebilleder blev påbegyndt med Arte dei bambini, (1887, Børns kunst) af italieneren C. Ricci, og den klassiske børnebilledforskning har fundet sted i forbindelse med udviklingen af børnepsykologien i 1900-t. I denne har børnebilleder været en rig kilde til viden om børns udvikling, oplevelse, symboldannelse, intelligens, personlighed mv. Den har især bidraget til forståelsen af børnebilleder som et resultat af børns direkte erfaringer med deres indre og ydre verden.

I dag er lærere og forskere blevet opmærksomme på, at børnebilleder også må forstås som produkter af børns receptive og produktive brug af kulturens visuelle udtryksformer. Der findes dog stadig ligheder i de små børns billeder verden over, men socialisationen begynder først i slutningen af førskoletiden og tiltager tydeligt i skoletiden.

Det begynder med, at børn i et-toårsalderen finder på at sætte spor på papir i en efterligning af voksnes grafiske adfærd. Gennem disse skriblerier udvikles motorikken og de grafiske bevægelsesmønstre på papiret. Ved opdagelsen af, at billederne ligner noget i omverdenen, gør børn i tre-fireårsalderen deres første erfaringer med symbolfunktionen. De opdager, at former på papiret kan stå i stedet for noget i omverdenen. I begyndelsen drejer det sig om at finde grafiske tegn for ting, dyr, planter, mennesker o.l. Gennem ophobninger af disse på papiret opstår efterhånden muligheden for at beskrive sammenhænge mellem fænomener i den nære verden og muligheden for at fortælle om disse i billeder. Ikke sjældent er barnet selv tegnet som en central figur, rundt om hvilken andre væsentlige fænomener er skildret.

Hele dette arbejde giver barnet muligheder for at anskue sin verden og konstruere sine forestillinger om den, ligesom det udvikler tænkning i forbindelse med den praktiske billedvirksomhed. Det er vigtigt, at barnet i førskolealderen tilegner sig et repertoire af kvalitativt forskellige symboler. Udviklingen kan støttes af, at de voksne sørger for, at der er et righoldigt symbol- og billedstof i barnets nærhed — og af, at den legende og praktiske virksomhed vises interesse.

I slutningen af førskoletiden og i skoletiden stifter barnet bekendtskab med de visuelle udtryksformer, som vores kultur bruger i opdragelsen. Herigennem finder en socialisation sted, der ikke kan beskrives med tidligere tiders stadieteorier, men må beskrives som børns samspil med de billedkulturer, der bringes ind i deres liv.

Det ser ud til, at udviklingen i skoletiden kan støttes af, at børn og unge tilegner sig kundskaber om og færdigheder i brug af forskellige former for billedmæssige udtryk. Udviklingsarbejder hermed tyder på, at undervisning af denne art i sammenhæng med praktiske erfaringer kan bidrage til at overvinde det stop i de unges udvikling i puberteten, som så ofte er blevet fremført i tidligere tiders børnebilledforskning.

Mange billedkunstnere har været inspireret af spontaniteten i de tidlige børnebilleder, fx Paul Klee, Picasso, Cobra-gruppens malere og andre, for hvem det har været vigtigt at finde ind til kunstens kilder i forsøget på at komme på sporet af et moderne formsprog.

Kommentarer (2)

skrev Peter Kühn-Nielsen

Man må jo nok bemærke, at pigen Naja, der har lavet tegningerne, trods sin usædvanligt høje alder endnu ikke er kommet så langt ud over barnets begynderskridt indenfor tegnekunsten ;-) Men det kan jo også ses som prisværdigt at bevare sit barnesind så længe ...

svarede Marie Bilde

Kære Peter Kühn-Nielsen.
Tak for din kommentar. Under import af leksikondata til lex.dk, er der forsvundet nogle brøkstreger, Jeg har sørget for at give pigen Naja den oprindeligt angivne alder igen :-)
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig