Faktaboks

Alberto Giacometti
Født
10. oktober 1901, Borgonova, Schweiz
Død
11. januar 1966, Chur, Schweiz
Alberto Giacometti
Alberto Giacometti i sit studie i Paris, årstal ukendt.
Af /FAAG Paris.
Licens: CC BY SA 4.0

Alberto Giacometti var en schweizisk billedhugger, maler og tegner. Han betragtes som en af de mest betydningsfulde billedhuggere i 1900-tallet.

Hovedemnet for hans kunst var monumentale fremstillinger af menneskefiguren. Høje, tynde skikkelser, ofte udført i bronze med flossede overflader. Surreelle konstruktioner med associationer til det ensomme menneske i eksistentiel nød.

Alberto Giacomettis uddannelse og værker

Stående kvinde IV, 1960, bronze.
/Louisiana, Humlebæk.

Giacometti voksede op i et kunstmiljø som søn af den impressionistiske maler Giovanni Giacometti (1868-1933). Efter to rejser i Italien, hvor han studerede ældre kunst, flyttede han i 1922 til Paris, hvor han boede det meste af sit liv. Han var elev i klassisk skulptur hos Antoine Bourdelle, men forlod under indflydelse af kubismen denne retning.

Inspireret af den såkaldt primitive kunst og af surrealisternes idéer om det ubevidste og de menneskelige drifter udførte han frem til midten af 1930'erne skulpturer ud fra indre fantasibilleder, enten bronzefigurer som Ske-kvinde (1926, Louisiana) eller konstruktioner som Paladset kl. 4 om morgenen (1932-1933, Museum of Modern Art, New York).

Efter 1935 begyndte Alberto Giacometti igen at modellere direkte efter naturen, ofte med broderen Diego Giacometti (1902-1985) og siden hustruen Annette Giacometti (1923-1993) som modeller. Frem til sin død skabte han en lang række eksistentialistiske skildringer af mennesket som isolerede, tynde og høje figurer med flossede og noprede bronzeoverflader, hvilket giver skulpturerne en flygtig og bevægelig kontur.

Giacometti i Danmark

På kunstmuseet Louisiana

Louisiana ejer en meget stor samling af Giacomettis originale skulpturer, også målt på internationalt plan. Hans værker udgør et absolut tyngdepunkt på museet, og samspillet mellem skulpturerne og arkitekturen i museets Giacometti-sal er uovertruffen.

I salen præsenteres sene værker af kunstneren, blandt andre Venedig-kvinde II, III, IV, VII, VIII (1956), en samling figurer af fem stående kvinder og den samme figur, der er støbt i bronze i forskellige stadier; Stort hoved (1959-1960, bronze); Gående mand (1960, bronze) og Stående kvinde IV (1960, bronze).

I Holstebro

Kvinde på kærre, 1942, bronze.
/Holstebro Gamle Rådhus.

I 1966 blev skulpturen Kvinde på kærre (1942) købt for 210.000 kr. af bystyret i Holstebro, der havde ansat forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad som kunstnerisk rådgiver. I første omgang blev skulpturen opstillet foran Holstebro Kirke for senere at blive flyttet til en placering foran byens gamle rådhus. Sikkerhedsforanstaltningerne omkring skulpturen, der blev udsat for hærværk i 2006, førte til en investering i 2009 i form af en elevator, der sænker skulpturen ned under gadeplan og dermed fjerner den fra byrummet om natten.

Holstebro Kunstmuseum findes desuden 150 originallitografier fra bogværket Paris sans fin (1957-1962).

Hver aften sænkes Kvinde på kærre af Alberto Giacometti ned under jorden. Skulpturen, der er vurderet til et trecifret millionbeløb, er opstillet foran Det Gamle Rådhus i Holstebro. Skulpturen kaldes i folkemunde Maren å æ woun.

.

Giacometti-udstilling på Statens Museum for Kunst i 2024

I 2024 organiserer Statens Museum for Kunst i samarbejde med Fondation Giacometti i Paris udstillingen, Alberto Giacometti – Hvad øjet ser. Udstillingen er tilgængelig fra den 10. februar til den 20. maj 2024.

Svimlende auktionspriser

Et af Giacomettis hovedværker, bronzeskulpturen Gående mand I (1960), blev i 2010 solgt for 104,3 mio $ (600 mio. kr.), indtil da den højeste pris betalt for et kunstværk på en auktion. Gående mand findes i seks identiske eksemplarer, hvoraf Louisiana ejer et.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig