Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Willi Baumeister

Oprindelig forfatter FTF Seneste forfatter Redaktionen

Willi Baumeister, 1889-1955, tysk maler og grafiker. Willi Baumeister blev uddannet på kunstakademiet i Stuttgart, hvor han boede og underviste det meste af sit liv. I 1920'erne var han en af konstruktivismens internationale hovedkræfter, og han havde i denne periode nær kontakt med sine franske forbilleder Le Corbusier, Amédée Ozenfantog Fernand Léger.

Han blev senere knyttet til kunstnergrupperne Cercle et Carré og Abstraction-Création og forlod i 1930'erne konstruktivismen for at udvikle sin egen friere abstrakte billedstil.

Med baggrund i sin interesse for bl.a. forhistorisk og primitiv kunst malede Baumeister flere serier af billeder, udførte grafiske illustrationer til bl.a. Gilgamesh og udgav 1947 bogen Das Unbekannte in der Kunst.

Annonce

Willi Baumeister blev stemplet som "entartet" af nazisterne og fik udstillingsforbud, men efter 1945 genvandt han sin position og fik stor indflydelse på det tyske kunstliv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Terman Frederiksen: Willi Baumeister i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44835