Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Rebecca Horn, f. 1944, tysk kunstner. Med udgangspunkt i sine kropsskulpturer, hvor Rebecca Horn med bandager o.l. satte fokus på bevægelsesfriheden, lavede hun i 1970'erne aktioner, performances og smalfilm.
Siden har Rebecca Horn indspillet to spillefilm, La Fernanda (1981) og Buster's Bedroom (1990), og senest har hun udført en række poetiske og absurde installationer, hvor motoriserede objekter indgår i yndefulde, erotiske og til tider destruktive handlinger.
Anette Østerby: Rebecca Horn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93075 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon