Faktaboks

Otto Nagel
Født
1894
Død
1967

Otto Nagel, 1894-1967, tysk maler. Otto Nagel var autodidakt og blev anerkendt som maler fra 1919. Fra 1928 var han medudgiver af det satiriske tidsskrift Eulenspiegel.

Hans motiver var som oftest skildringer af Berlin særligt byens arbejdermiljø. Efter maleforbud i 1930'erne udførte han akvareller af det gamle Berlin. Efter 2. Verdenskrig blev han medgrundlægger af det østberlinske Akademie der Künste og var dets præsident 1956-62.

I 1973 indrettedes et Otto-Nagel-Haus i Berlin som museum for hans kunst; museet opløstes i 1990'erne og hans værker inkorporeredes i Staatliche Museen zu Berlin — Preussischer Kulturbesitz.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig