Max Beckmann var en tysk maler og grafiker. Hans stålhårde figuration og aggressive farveholdning gjorde ham til den store enegænger, men også til den mest kraftfulde blandt tysk kunsts klassiske moderne.
Max Beckmann
Faktaboks
Max Beckmann
- Født
- 12. februar 1884, Leipzig, Tyskland
- Død
- 27. december 1950, New York City, USA
Selbstbildnis mit Horn ('Selvportræt med horn'), 1938, olie på lærred.
Die Nacht ('Natten'), 1918-1919, olie på lærred.
Max Beckmanns uddannelse og tidlige påvirkninger
Beckmann voksede op i Leipzig. Han blev uddannet på kunstakademiet i Weimar fra 1899 til 1903. Hans tidligste kunstneriske fase fandt sted i Berlin, hvor han boede og arbejdede fra 1904 til 1914. Hans værker i denne periode var inspireret af den franske romantik, fx Eugène Delacroix, af impressionismen og af Edvard Munch. Han blev desuden medlem af Berliner Secession.
Den store forandring i hans kunst indtraf efter gruopvækkende oplevelser som frivillig under 1. Verdenskrig. Han blev hjemsendt med nervesammenbrud og boede fra 1915 til 1933 i Frankfurt am Main.
Beckmanns kunstneriske udtryk efter 1. Verdenskrig
Med støtte i avantgardekunsten, især Neue Sachlichkeit, og studiet af det sengotiske tyske maleri særligt Matthias Grünewald udviklede Max Beckmann sit kunstneriske udtryk.
Han malede nu stålhårde, gennemkonstruerede kompositioner i en kraftfuld, fragmenteret og deformeret form. En konsekvens skabt af hans nærmest agnostiske erkendelse af gudsforladthed. Værkerne overbetonede det indholdsmæssige med en figurativ suggestiv kraft i en dunkel, grel, aggressiv farveholdning. Det kulminerede i det grusomme billede, Die Nacht ('Natten') (1918/1919, Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen i Düsseldorf).
Max Beckmanns virke i Tyskland blev afbrudt, da han blev erklæret "entartet" af nazisterne i 1930'erne. Han emigrerede, først til Amsterdam i 1937, dernæst i 1947 til USA, hvor han arbejdede til han døde i New York i 1950.
Beckmanns emnekreds
Quappi in Blau ('Quappi i blåt'), 1926, olie på lærred. Et af Max Beckmanns mange portrætter af hustruen Mathilde 'Quappi' Beckmann (født Mathilde von Kaulbach, 1904-1986), tysk violinist og sanger.
Beckmanns værk består af allegoriske/mytologiske kompositioner, portrætter, landskaber, bylandskaber samt stilleben. I en stor gruppe selvportrætter rådspørger han sit eget åsyn om meningen med livet og verden med samme intensitet og ildhu som tidligere Rembrandt.
Versuchung des Heiligen Antonius ('Den hellige Antonius' fristelser'), triptykon, 1936-1937, olie på lærred.
De ni allegoriske triptykoner
Max Beckmanns hovedværker er ni allegoriske triptykoner; et af de berømteste er Abfahrt ('Afrejse') (1932-1933, Museum of Modern Art i New York), det sidste, Argonauten ('Argonauterne') (1949-1950, National Gallery of Art i Washington), opfattes som hans personlige testamente.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.