Faktaboks

Ernst Moritz Geyger
Født
1861
Død
1941

Geygers vigtigste værk Bueskytten der blev støbt i 1900, og gentaget i fire replikker i 1902, ses her fornemt placeret ved Elben med Frauenkirche i baggrunden.

.
Licens: Brukerspesifisert

Geygers Bueskytte som den står idag i Idrætsparken i København. Dens tidligere så pompøse udstråling er stærkt reduceret. Den trænger til restaurering og måske omplacering.

.
Licens: Brukerspesifisert

Ernst Moritz Geyger, 1861-1941, tysk maler, billedhugger og grafiker. Ernst Moritz Geyger blev uddannet på kunstakademiet i Berlin 1878-82. Han dyrkede maleriet i en kort årrække, men fra 1885 beskæftigede han sig hovedsageligt med de grafiske teknikker.

I 1893 flyttede Geyger til Dresden hvor han underviste i grafik ved kunstakademiet; efter en kort periode i Paris delte han sin tilværelse mellem Firenze og Berlin. Disse byer var også udgangspunkt for en vekselvirkning mellem grafikken og billedhuggerkunsten.

Som billedhugger blev han kendt og efterspurt på grund af sine kraftfulde, til tider humoristiske dyreskulpturer, ofte infiltreret i kamp, som det var tiden smag.

Han udførte to monumentale opgaver, en vandspyende bjørn (1902) blev opstillet i det daværende Breslau. Hans Märchenbrunnen (1915-19) er placeret i Neukölln i Berlin.

Ernst Moritz Geygers mest kendte værk er en næsten 4 meter høj Bueskytte, der blev støbt i bronze i 1900 og købt af den tyske kejser Wilhelm 2. til at pryde parken ved Sanssouci i Potsdam.

Geyger støbte fire replikker i 1902, heraf blev én købt til Dresden og en anden blev købt af brygger Carl Jacobsen og opstillet på atletikbanen i Københavns Idrætspark i 1913.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig