• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Moritz Geyger

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Geygers vigtigste værk Bueskytten der blev støbt i 1900, og gentaget i fire replikker i 1902, ses her fornemt placeret ved Elben med Frauenkirche i baggrunden.

Geygers vigtigste værk Bueskytten der blev støbt i 1900, og gentaget i fire replikker i 1902, ses her fornemt placeret ved Elben med Frauenkirche i baggrunden.

Ernst Moritz Geyger, 1861-1941, tysk maler, billedhugger og grafiker. Ernst Moritz Geyger blev uddannet på kunstakademiet i Berlin 1878-82. Han dyrkede maleriet i en kort årrække, men fra 1885 beskæftigede han sig hovedsageligt med de grafiske teknikker.

I 1893 flyttede Geyger til Dresden hvor han underviste i grafik ved kunstakademiet; efter en kort periode i Paris delte han sin tilværelse mellem Firenze og Berlin. Disse byer var også udgangspunkt for en vekselvirkning mellem grafikken og billedhuggerkunsten.

Som billedhugger blev han kendt og efterspurt på grund af sine kraftfulde, til tider humoristiske dyreskulpturer, ofte infiltreret i kamp, som det var tiden smag.

Han udførte to monumentale opgaver, en vandspyende bjørn (1902) blev opstillet i det daværende Breslau. Hans Märchenbrunnen (1915-19) er placeret i Neukölln i Berlin.

Annonce

Geygers Bueskytte som den står idag i Idrætsparken i København. Dens tidligere så pompøse udstråling er  stærkt reduceret. Den trænger til restaurering og måske omplacering.

Geygers Bueskytte som den står idag i Idrætsparken i København. Dens tidligere så pompøse udstråling er stærkt reduceret. Den trænger til restaurering og måske omplacering.

Ernst Moritz Geygers mest kendte værk er en næsten 4 meter høj Bueskytte, der blev støbt i bronze i 1900 og købt af den tyske kejser Wilhelm 2. til at pryde parken ved Sanssouci i Potsdam.

Geyger støbte fire replikker i 1902, heraf blev én købt til Dresden og en anden blev købt af brygger Carl Jacobsen og opstillet på atletikbanen i Københavns Idrætspark i 1913.

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Ernst Moritz Geyger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=204330

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ernst Moritz Geyger Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    UrsFu