Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

August Macke

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

August Macke, 1887-1914, tysk maler. August Macke studerede i Düsseldorf 1904-06 og i Berlin hos Lovis Corinth 1907.

1907-12 opholdt Macke sig flere gange i Paris, hvor indtryk fra impressionisterne, fauvisterne, kubisterne og futuristerne blev bestemmende for hans kunstneriske udvikling mod et selvstændigt ekspressivt maleri, karakteriseret af enkle former og klare farver.

1910 traf han Franz Marc, og året efter blev han tilknyttet Der Blaue Reiter i München. Hans foretrukne motiv var mennesket, gerne i gade- eller parkomgivelser som fx Zoologisk Have I (1912, Städtische Galerie im Lenbachhaus, München).

Annonce

August Macke faldt ved den franske front i Første Verdenskrig.

Læs mere om tysk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: August Macke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120154