Faktaboks

Juan Gris
Født
23. marts 1887
Død
11. maj 1927
Juan Gris, selvportræt fra 1912.

Juan Gris var en spansk maler. Han kom i 1906 til Paris, hvor naboskabet med Picasso snart førte ham ind på det kubistiske formsprog, som denne var ved at udvikle i samarbejde med Georges Braque.

Sin væsentligste indsats ydede Juan Gris i cirka 1913-1916 med en lang række malerier og collager i den såkaldt syntetisk-kubistiske stil, som han bidrog til at udvikle. Selv definerede han denne stil som en bevægelse fra geometriske, kompositoriske elementer hen imod det genkendelige, som regel et stilleben.

Hans billeder fra denne periode rummer ofte en gådefuld klarhed i lys, farve og form, der er blevet sammenlignet med Francisco de Zurbaráns opstillinger fra 1600-tallet.

Senere udviklede Juan Gris sig i en mere lyrisk og dekorativ retning under indtryk af de klassicerende tendenser, der blev internationalt fremtrædende i 1920'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig