Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antonio Saura

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

Antonio Saura, 1930-1998, spansk maler og grafiker; bror til Carlos Saura. Antonio Saura er en markant repræsentant for spansk informel kunst.

Under et ophold i Paris 1953-55 kom Saura i kontakt med André Breton og gik ind i den surrealistiske bevægelse. Denne forlod han igen, da han vendte tilbage til Madrid, hvor han i 1957 var medstifter af den politisk orienterede gruppe El Paso.

I sine kraftfulde og voldsomt ekspressive malerier spidder Antonio Saura ikke alene Franco-regimets uhyrligheder, men kredser, som sin spanske forgænger Goya, om den menneskelige lidelse.

Annonce

Læs mere om spansk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Hessellund: Antonio Saura i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155911