Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tróndur Patursson

Oprindelig forfatter PiTh Seneste forfatter Redaktionen

Tróndur Patursson, f. 1944, færøsk billedkunstner; bl.a. uddannet på kunstskole i Tórshavn og Statens Kunstakademi i Oslo 1969-73. Tróndur Paturssons forskelligartede arbejder er alle inspireret af naturen dels i brug af materiale, dels i motivvalg og indhold.

Den skulpturelle stensætning uden for Tórshavns radiohus (1985) med fem store basaltblokke spiller på naturens faktiske, mytologiske nærvær.

Ca. 1987 begyndte Tróndur Patursson at arbejde i glas, fra kombinationer med marmor og stål til glasmaleri, fx udsmykningen til kirken i Gøta (1991-94) på Færøerne, hvor havet, figurer og en opstrakt kristusskikkelse forener natur og tro.

Annonce

Læs mere om færøsk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pia Thomsen: Tróndur Patursson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139635