Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ivan Aguéli

Oprindelig forfatter HaPe Seneste forfatter Redaktionen

Ivan Aguéli Motiv fra Visby (1. version); maleri, 1892.

Ivan Aguéli Motiv fra Visby (1. version); maleri, 1892.

Ivan Aguéli, egl. John Gustaf Agelii, 1869-1917, svensk maler, tegner og journalist. Ivan Aguéli førte et uroligt rejseliv og opholdt sig mest i Frankrig og i Egypten, hvor han konverterede til islam og tog navnet Abdul-Hadi; han omkom ved en togulykke i Spanien.

Han knyttedes til anarkistiske, teosofiske og islamiske kredse og var stærkt politisk engageret; maleriet lå i perioder stille. Påvirket af Émile Bernard repræsenterer Aguéli postimpressionismen i svensk kunst.

Motiverne til de små lyriske og intime figur-, landskabs- og bybilleder fandt han bl.a. på Gotland og i Egypten. Den stramme kompositoriske opbygning og forenkling giver disse billeder en monumental karakter; de kan ses på bl.a. Nationalmuseum og Waldemarsudde i Stockholm.

Annonce

Læs mere om svensk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Pedersen: Ivan Aguéli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34283