Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Carlsen

Oprindelig forfatter IMoer Seneste forfatter Redaktionen

Bjørn Carlsen, f. 1945, norsk maler; uddannet 1967-71 ved Statens Kunstakademi i Oslo, hvor han senere selv har undervist.

Bjørn Carlsen var en af hovedfigurerne i 1980'ernes figurative maleri i Norge. I symbolsk-ekspressive værker som Bøddelens lunch (1979, Museet for Samtidskunst, Oslo) og Søgende i død zebra (1981) er der paralleller til De Unge Vilde, men Bjørn Carlsen har demonstreret en skærpet interesse for livets mere dunkle og makabre sider. Disneyfigurer kan indgå som symboler på en forenklet, destruktiv globalisering.

Læs mere om norsk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mørch Jensen: Bjørn Carlsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54508