Faktaboks

Massimo Campigli
Født
1895
Død
1971

Massimo Campigli, 1895-1971, italiensk maler. Inspireret af såvel Pablo Picasso som egyptisk kunst begyndte Massimo Campigli at male i Paris, hvor han efter 1. Verdenskrig arbejdede som journalist.

Han var tillige knyttet til kunstnergruppen Novecento og udviklede et figurativt, arkaisk orienteret maleri, der efter hans møde med etruskisk kunst i 1928 blev stærkt forenklet og stiliseret.

Massimo Campigli interesserede sig også for primitiv maleteknik og efterstræbte en freskolignende effekt i sine malerier. I slutningen af 1930'erne udførte han adskillige store vægmalerier.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig