Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Segantini

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Segantini, 1858-1899, italiensk maler; uddannet på Accademia di Brera i Milano 1875-79. Fra 1881 boede Giovanni Segantini i Schweiz, hvor Alpelandskabet blev en livslang inspirationskilde, en slags sjælelandskab.

Påvirket af bl.a. Millet malede han først naturromantiske billeder med betoning af samhørigheden mellem naturen og menneskene.

Allerede i 1886 nærmede han sig divisionismens farvebehandling, en dekorativ linjeføring og en symbolistisk stræben mod det åndelige med fx Ave Maria under en overfart (2. udgave, 1886, Otto Fischbacher Stiftung, Sankt Gallen).

Annonce

1908 oprettedes et museum for Giovanni Segantini i Sankt Moritz.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claudine Stensgaard Nielsen: Giovanni Segantini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157036