Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Boldini

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Boldini, 1842-1931, italiensk maler. Under sine studier ved kunstakademiet i Firenze fik Giovanni Boldini kontakt med nogle af forløberne for impressionismen, Macchiaioli-gruppen, som især dyrkede friluftsmaleriet.

Med styrket interesse for lyset, farven og en friere form slog han sig i 1872 ned i Paris, hvor han bl.a. knyttede venskab med Edgar Degas.

Giovanni Boldini gjorde sig især gældende som portrætmaler, fx Giuseppe Verdi (1886), men udførte også landskabs- og genrebilleder.

Annonce

Læs mere om italiensk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Giovanni Boldini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49183