Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giacomo Manzù

Oprindelig forfatter CC Seneste forfatter Redaktionen

Giacomo Manzù, 1908-1991, italiensk billedhugger og grafiker. Giacomo Manzù, der som billedhugger var autodidakt, udviklede en stiliseret, naturalistisk skulptur af dagliglivsscener og religiøse motiver, under 2. Verdenskrig præget af vold.

I 1938 udførte Giacomo Manzù sin første kardinalskikkelse, et motiv, der ofte vendte tilbage i hans kunst. Selvom han politisk gik fra antifascismen til marxismen, fortsatte han med at udføre kristne emner, eksempelvis hovedværket Dødens Port til Peterskirken i Rom (bronze, 1961-64).

Læs mere om italiensk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Christensen: Giacomo Manzù i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121799