Faktaboks

Francesco Clemente
Født
1952

Francesco Clemente, f. 1952, italiensk maler. Francesco Clemente er en enegænger blandt de betydeligste malere i den italienske transavantgarde. Han foretog fra 1973 mange rejser til Indien; han bor og arbejder nu både der og i Rom og New York.

En bred skala af henvisninger til filosofi, religion og litteratur samt manieristisk billedkunst er grundlaget for Clementes ekspressive malerier, hvor han samarbejder forskelligartede synspunkter til et komplekst hele.

Ofte relaterer han sine idéer til den nøgne menneskekrop, hel eller fragmenteret, hvor sensitiv fysisk udstråling og erotik skildres umådeholdent, eller en identitetssplittelse fremkalder androgyne skikkelser og masker.

Francesco Clemente arbejder også med freskoteknik og tegning samt grafik og bogværker.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig