Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stan Douglas

Oprindelig forfatter KKern Seneste forfatter Redaktionen

Stan Douglas, f. 1960, canadisk billedkunstner. Stan Douglas arbejder især med video, film og fotografi. Han interesserer sig meget for, hvordan historie konstrueres, både når det drejer sig om fiktion og om faktiske begivenheder.

En del af Stan Douglas' værker har karakter af undersøgelser, ofte med politiske implikationer. Således har han bl.a. arbejdet med amerikansk tv-journalistik, med koloniseringen af Vancouver Island i Canada og med forholdet mellem det tidligere Vesttyskland og Østtyskland; sidstnævnte var et af temaerne i videoinstallationen Der Sandmann, som blev vist på Documenta X i Kassel i 1997.

Læs mere om canadisk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Kern: Stan Douglas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66297