Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rufino Tamayo

Oprindelig forfatter KESch Seneste forfatter Redaktionen

Rufino Tamayo, 1899-1991, mexikansk maler; uddannet på San Carlos-akademiet i Mexico City.

I modsætning til muralisternes revolutionære engagement forenede Rufino Tamayo sine etnografiske interesser for præcolumbiansk og mexicansk kunst med kubistiske, surrealistiske og abstrakte teknikker.

Hans værker kendetegnes ved figurative kompositioner og stilleben, ofte med tropiske motiver i intenst vibrerende farver. Langvarige ophold i USA og Frankrig var med til at konsolidere hans internationale berømmelse.

Annonce

I 1981 åbnede det moderne kunstmuseum Rufino Tamayo i Mexico City.

Læs mere om mexikansk billedkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Erik Schøllhammer: Rufino Tamayo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169617