• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oswaldo Guayasamín

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Oswaldo Guayasamín, 1919-99, ecuadoriansk maler. Oswaldo Guayasamín blev uddannet på kunstakademiet i Quito og er en af Ecuadors betydeligste malere.

Under talrige rejser Jorden rundt har han hentet motiver til sine billeder, der ofte skildrer krig (Den Spanske Borgerkrig, 2. Verdenskrig, Vietnamkrigen) og andre tragedier som sult, nød og elendighed.

Et museum i Quito rummer Oswaldo Guayasamíns samling af egne og andre kunstneres værker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Skov: Oswaldo Guayasamín i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86829