Vincent van Gogh

Den følsomme præstesøn fra Groot-Zundert fik allerede i drengeårene nær berøring med billedkunsten gennem en onkel, der var kunsthandler.

I 1869 gik den 16-årige Vincent van Gogh selv i lære som kunsthandler hos Goupil & Cie i Haag. Ved læretidens afslutning overflyttedes han til firmaets filial i London, hvor en dyb psykisk krise affødt af ulykkelig kærlighed imidlertid spolerede hans videre karriere og førte ham ud i religiøse grublerier.

Efter en flakkende tilværelse med forskellige gøremål, bl.a. en tid som lægprædikant for arbejderne i det fattige belgiske minedistrikt Borinage, besluttede Vincent van Gogh i begyndelsen af 1880'erne at hellige sig maleriet. I 1882 var han kortvarigt elev hos sin fjerne slægtning, maleren Anton de Mauve i Haag, derefter i flere år bosat hos forældrene i Nuenen, hvor han i 1885 malede sit første hovedværk, Kartoffelspiserne (Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam), præget af en karakteristisk ekspressiv figurtegning og en mørk, asketisk palet, domineret af gråtoner og jordfarver.

I årene 1886-1887 opholdt Van Gogh sig i Paris, hvor han boede sammen med broderen Theo van Gogh (1857-1891), der var ansat i kunsthandlerfirmaet Boussod & Valadon. Havde Vincent i de forudgående år hentet inspiration i den hollandske kunst, især hos Rembrandt, kom han nu i inspirerende nærkontakt med tidens franske kunstliv og blev ven med bl.a. Paul Signac, Henri de Toulouse-Lautrec, Émile Bernard og Paul Gauguin. Gennem broderen fik han lejlighed til at se impressionisternes værker og traf Camille Pissarro, der indviede ham i denne kunstretnings mål og midler.

I sine billeder begyndte Van Gogh nu at bruge impressionismens regnbuepalet, forbundet med et formsprog og en teknik, der nærmest lader sig karakterisere som en egenartet udtryksfuld variant af neoimpressionisternes pointillisme. Et karakteristisk eksempel er portrættet af Père Tanguy (1887, Musée Rodin, Paris), der samtidig viser en beundring af japanske farvetræsnit, som kunstneren delte med impressionisterne. Væggen bag Tanguy er dækket af tryk af bl.a. Hokusai og Hiroshige, som Van Gogh direkte kopierede i flere arbejder, fx Bro i regnvejr (1887, Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam).

Vincent van Goghs kunst udviklede sig i de følgende år frem mod en stadig mere ekspressiv og symbolsk betydningsladet stil: figurtegningens udtryksfuldt deformerende tendens tog til, samtidig med at den flimrende pointillisme afløstes af en fladebetonende billedopbygning, gerne forbundet med en kraftig konturtegning. Man fornemmer heri indflydelsen fra både de japanske forbilleder og Gauguins syntetisme.

I begyndelsen af 1888 flyttede Van Gogh til Arles i Provence, hvor han, antagelig ansporet af kendskabet til Paul Cézannes kunst, mente, at landskabets former og farver bedst ville imødekomme hans udtryksbehov. I årets løb opstod en række enestående intense billeder, oftest malet i en ruslignende eksalteret sindstilstand, bl.a. Til minde om Mauve med de blomstrende frugttræer og Langlois-broen (begge Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo), Høsten og Sædemanden (begge Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam), Natcaféen (Yale University Art Gallery, New Haven) og Solsikker (National Gallery, London).

• impressionisme
• pointillisme
• ekspressionisme
• Frankrigs billedkunst – impressionisme
• Hollands billedkunst
• Japans billedkunst