Robert Filliou, 1926-1988, fransk aktions- og konceptkunstner. Fra 1962 var Robert Filliou en central skikkelse i Fluxus og udstillede og udførte happenings i bl.a. København.
Robert Fillious flygtige og provokerende kunst var inspireret af zenbuddhistisk tankegang og lå i forlængelse af dadaisterne, og han stræbte efter en syntese af genrerne i en åben kunstform.
Spændingen mellem det tilsyneladende meningsfulde og det, der unddrager sig velkendte klassifikationer, bidrog til Robert Fillious gådefulde position som kunstner.
Læs mere om fransk kunst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.